Nu har vi fået hængt vores skilt op, og vi er glade for, at vores logo endelig får lov at pryde bygningens facade.
Siden overtagelsen af det nye lager har vi gået og arbejdet på at få lageret gjort klar – og det er vi nået i mål med, og det har været klar i et stykke tid. Men ligesom når man flytter i hus, er man først flyttet rigtigt ind, når navnet kommer på postkassen. Derfor ser vi monteringen af vores logo på bygningens facade som det endelige signal til omverdenen om, at AHT A/S for alvor er rykket ind.